Husk, når du handler hos Gribskov Vinimport

Ofte er der MÆNGDERABAT, ved køb af hel kolli

Så slipper miljøet for bruge af ekstra emballage  

Fragtfri levering ved køb for over dkr. 500,-  

Levering i hele landet inden for 1 – 2 dage 

Sikker betaling

Se udvalget af portvine fra Martha’s Porto her:


Fine Ruby Port Martha’s Porto


Marthas Fine Ruby Port Mega Banner 3

Hvordan smager Fine Ruby Port?


Marthas Fine Ruby Port har en smuk og dyb rubinrød farve. Næsen er ren af røde frugter og blommer. Smagen er fyldig, særdeles charmerende og velbalanceret. Saftig og charmerende at drikke.

Nyd Fine Ruby Port til:


Martha’s Fine Ruby Port er en enestående ledsager til mange desserter. På årets største dag for portvin, juleaften, er juledesserten Risalamande med kirsebærsauce, den er Ruby Porten den perfekte vin at servere. Men også mørk chokolade og chokoladedesserter. Den kan også nydes alen som en aperitif. Serveres gerne en smule afkølet, 12 – 14 grader, dog ikke iskold.

Late Bottled Vintage Martha’s Porto


Marthas LBV banner 3

Hvordan smager Marthas Late Bottled Vintage:

Martha’s Late Bottled Vintage præsenterer en dyb mørk farve. Som nærmest grænser til det sorte.  Duften er dyb og intens med noter af modne sorte bær i flot balance med friske blomme-/ balsamico-noter. Smagen er meget fyldig. En dyb koncentration af sorte modne frugter. De modne tanniner gør portvinen dejlig drikbar straks efter den er åbnet.

Nyd Marthas Late Bottled Vintage til:

Martha’s Late Bottled Vintage er skøn, bare at drikke for sig selv. Så tag et glas som aperitif, men den er også perfekt til et lækkert ostebord. Mørk chokolade eller desserter med chokolade er også et perfekt match med denne portvin. Med sine friske og fyldige noter af forskellige sorte bær egner vinen sig også som akkompagnement til fyldige hovedretter.   

Tawny 10 Years old Martha’s Porto


Marthas Tawny 10 yeards old banner 3

Hvordan smager Marthas Tawny 10 years old?

Martha’s Tawny 10 years old præsenterer en smuk dyb farve med et gyldent skær af rav og mahogni. Duften fremstår særdeles dyb og kompleks med noter af ristede nødder. Smagen er delikat og elegant. Selvom man kan ane alkoholen i baggrunden, har vinen en flot balance mellem syre og sødme.   

Nyd Marthas Tawny 10 years old til:

Martha’s Tawny 10 years old klar til at blive drukket straks som man har taget proppen af. Skøn bare at drikke for sig selv. Men prøv også desserter med chokolade, valnødder, ristede kastanjer, rosiner og tørret frugt. Eller Chokolade mousse eller creme de Brulee. Den serveres bedst når den er let afkølet. Rigtig god fornøjelse.

 

Martha’s Porto, Douro, Portugal


Portvin fra Martha’s har meget høj klasse. Familien er især specialist i at producere lagret tawny. Dog skal har de med tiden udvidet deres sortiment, og viser høj kvalitet på varehylder. Alle familiens vine er produceret i stærkt begrænsede mængder, og har der hver især sjæl og karakteristika.

Marthas Porto er en anerkendt portvinsproducent som siden 1727 har produceret portvine i Douro dalen på et meget højt niveau. Firmaet er relativt småt og er ejet af familien Martha og håndterer hele cyklussen fra drugavl, vinproduktion, aftapning.

I dag er det Rita Martha og hendes bror som står med stafetten i hånden, og har ansvaret for at familie firmaet. Glæde dig til at smage Martha’s portvine.

Læs mere om Portvin her:


Portvin er en særlig slags vin. Modsat al anden vin, er portvin det man kalder en ”fortified wine” altså hvor druesprit tilsættes for at få vinen op i styrke. Portvinen har sin oprindelse i det nordlige Portugal, mere præcist i den smukke Douro-dal. Al portvin kommer herfra. Men man kan sagtens finde portvin ”look alike” fra andre steder i verden, men de er ikke karakteriserede som portvin, da de ikke kommer fra Douro-dalen.

Trods der findes mere end hundrede forskellige druesorter i Douro-dalen, så er portvin er skabt primært ved hjælp af 6 forskellige druesorter: Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Barroca, Tinta Cão, Tinta Amarela og Tinta Roriz. Disse druetyper kombineres med omhu og ekspertise for at skabe præcis den portvin som den enkelte vingård ønsker.

Sådan laves portvin


Det er en meget krævende proces at fremstille portvin. Det starter i vinmarken, hvor vinstokkene plejes hele året igennem. Omkring midt september høstes druerne ved håndkraft. Straks efter transporteres druerne ind til vineriet, hvor druerne sorteres og presningen foregår. Høsten anses som en fest. De lokale gæster vingårdene og hjælper med at presse druerne, på en helt gammeldags vis, ved at fod trampe rundt i et stort cement kar. Operationen kaldes ”Corte” og foregår ved at 10 – 15 personer bevæger sig, skulder ved skulder, frem og tilbage i 3 – 4 timer. På den måde sikrer man sig at ekstraherer alle smags- og farvestoffer ud af druerne. Hver druesort presses og vinificeres separat.

For at maximere farve koncentrationen gæres ydermere druerne sammen med mosten i temperaturstyret ståltanke. Som ved almindelig vinproduktion presses mosten op, så den løber mod overfladen. Gæringen stoppes når man når en alkoholprocent på 7%, ved at tilsætte druesprit. Dette bevarer mere sukkerindhold i druesaften og resulterer i en sød vin med høj alkoholprocent.

De forskellige druesorter


Touring Franca

Touriga Franca

Touriga Franca er en portugisisk druesort, der primært bruges til at producere portvin. Druen har en høj modenhed og giver druer med højt sukkerindhold og tanniner. Touriga Franca har en tendens til at trives i kystområder, hvor den kan få den nødvendige sol og varme for at modne ordentligt. Den anses for at for at være en af de bedste druesorter til at producere portvin, da den bidrager med en stærk tanninstruktur og dyb smag.

Touriga Nacional

Touriga Nacional er kendt som nationaldruen i Portugal, og er samtidig grundstenen i enhver portvin. Drueklaserne på Touriga Nacional vinstokkene er relativt små og vejer cirka 100 til 200 gram. Drue skindet er tykt og beskytter druerne mod den stærke sol. Touriga Nacional giver en intens duft og en koncentreret smag med kraft og struktur.

Tinta Barroca

Tinta Barroca er en druesort som primært bruges til at producere portvin.Tinta Barroca har en kraftfuld aroma og en smag med noter af blomster, blåbær, kirsebær og sort peber.

Forskellige typer af portvin og hvordan serveres de?


Portvinen lagres efterfølgende i minimum 2 år på egetræsfade. Stilmæssigt findes der i grove træk to typer af portvin: Ruby-familien og tawny-familien. Ruby-familien findes typisk tre typer portvin, og et fællestræk for dem alle er at de har en meget dyb rød farve og er fuldstændig uigennemsigtige.

Ruby-familien


Den unge og rubinrøde portvin, blot kaldet Ruby. Ruby portvinen har ikke årgang. Den er typisk blandet af forskellige årgange. Late Bottled Vintage, eller i daglig tale blot kaldet LBV. Sidst men ikke mindst portvinens konge, Vintage Portvinen. Både LBV og Vintage porten sælges med årgang. Altså fra et specifikt høstår. De forskellige høstår varierer meget i kvalitet, og derfor kan nogle årgange være mere prestigefyldte end andre.

Tawny-familien


I Tawny familien typer har alle portvinene et fællestræk, at de lagres lang tid på egetræsfade. Derved opnår portvinen, alt efter hvor længe portvinen lagres, en smuk gylden, rav og mahogny agtig farve. Der findes typisk 3 hovedtyper af tawny portvin.

Først præsenteres den ”almindelige” tawny port. Typisk lagres de fra 3 til 6 år og nogle producenter endog 7 år. Så findes tawny portvine med hvor det antal år som vinen i gennemsnit er. Altså 10, 20, 30 og 4o år. Nogle producenter kan endog tilbyde 50 år.

Den sidste slags tawny port, er det man kalder en colheita port. Altså en portvin med høståret på. For. Eksempelvis årgang 1951. Disse vine ligger meget lang tid på lagre og der tappe en vis portion om året. Derfor er det meget naturligt at man finder gamle portvine på hylderne i butikkerne rundt omkring. Jo længere tid en tawny lagrer, jo mere kompleksitet og unikke aromaer udvikler den.

Ruby Portvin

Ung og frugtagtig. Den har en intens rød farve og smager af modne bær og krydderier. Server den let afkølet som aperitif eller til ost. Den renser ganen og vækker appetitten. Bør nydes afkølet.

Marthas Tawny 10 yeards old front label

Vintage Portvin

Vintage Portvin: Kun i de bedste årgange. Den lagres i flasken og udvikler sig over tid. Vintage portvin er kraftfuld og kompleks. Den er perfekt til ost eller mørk chokolade. Ung Vintage Portvin er også ideel til at nyde til kraftig smagende mad.

Marthas Fine Ruby front label kvardrat

Tawny Portvin

Tawny Portvin: Ældet i egetræsfade i årevis. Den har noter af nødder, tørret frugt og karamel. Nyd den ved stuetemperatur som en afslutning på et måltid eller sammen med chokolade. Tawny port er også ideel til modne oste og nødder. De naturlige sødme og komplekse smagsnuancer komplementerer hinanden.

Portvin er en enestående vin at servere. Som en skøn aperitif, eller som ledsager til mange typer madretter, både i det tørre og det søde køkken.

For at udvide salgsmulighederne har mange af portvinsproducenterne udviklet nye og innovative portvin, typer og måde man kan benytte portvin på. Lige fra tørre hvide portvine, som er fremragende til madretter som for eksempel fisk. Som en forfriskende appetit eller som fundamentet blandes med tonic, lime og is.

Den relativt nye rosé-portvin er også en skøn portvin. I Danmark ses den mest som en sæsonvarer. Men hold dig orienteret hvor du køber din portvin, så du er klar til at drikke rosé-port straks når de første solstråler rammer Danmark. Rigtig god fornøjelse med portvin.

 

Søger du andre vine ?


Har du spørgsmål ? Ring 3131 1570.

Vores kundeservice sidder klar alle ugens dage for at hjælpe dig.

Din bestilling leveres inden for 1 – 2 dage.

Søg efter vin, vintyper, årgange, lande, druesorter mm.


Er du fyldt 18 år?

Da det her på siden er muligt at købe vin og alkohol, skal du være fyldt 18 år for at handle.

Eller

Ja, jeg er fyldt 18 år.